Næstved: Låste røver inde under røveri i 7- Eleven

7-Eleven-kiosken ved Shell-tanken på Ringstedgade 167 var natten til lørdag udsat for et røveri. 

Røveren kom ind i butikken, hvor han viste en håndskrevet seddel og en kniv med et blad på ca. 20 cm. Røveren sprang om på den anden side af disken, men det lykkede medarbejderen at slippe ud fra butikken, låse dørene og tilkalde politiet.

Da flere politipatruljer tre minutter efter anmeldelsen landede på stedet, kunne betjentene se, at røveren var i færd med at pakke cigaretter ned i poser.

Politiet anholdt en 18-årig mand fra Frederiksberg, og det viste sig, han havde stjålet flere hundrede pakker cigaretter, kontanter og et par flasker spiritus. Den 18-årige blev sigtet for røveri og lørdag fremstillet i grundlovsforhør. 

Han er varetægtsfængslet frem til den 8. maj 2024, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.






Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved