NÆSTVED: Motorcykel beslaglagt efter vanvidskørsel med 149 km/t

På Vordingborgvej ud for Stenstrup målte en operatør i en af politiets automatiske trafikkontroller tirsdag d. 9. april klokken 18.48 en motorcykel til at køre hele 149 km/t. På strækningen er 70 km/t  tilladt. 

Overtrædelsen falder ind under reglerne for vanvidskørsel, og det betød bl.a., at den 51-årige mandlige fører af motorcyklen blev sigtet efter færdselsloven og også fik sin motorcykel beslaglagt.

Politiets nyeste ATK kameraudstyr giver bl.a. muligheder for også at fotografere køretøjer bagfra, og dermed fremover også lettere dokumentere bl.a. de motorcykler, der kører for stærkt. Med de nye ATK-køretøjer gives der nu generelt bøder til langt flere motorcyklister, der kører for stærkt, fortalte Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse tilbage i oktober 2023. 

Ved gårsdagens kontrol på Vordingborgvej mellem kl. 16.44 og 22.49 blev 29 øvrige fartovertrædelser også noteret blandt i alt 680 målte trafikanter.






Send et tip om 112-nyheder eller "Det sker i Næstved". Husk at skrive dit telefonnummer.

Navn

Mail *

Meddelelse *

Du kan også kontakte Næstved Nyts redaktion og fotograf på e-mail: fotojan@outlook.dk

Seneste nyheder

Nyheder fra arkivet (klik her)

Vis mere