Fredag aften mellem kl. 18.09 og 19.43 holdt politiet med en ATK-vogn på Skelbyvej. Her blev 110 trafikanter målt, og hele 12 fartovertrædelser blev noteret.
Højeste hastighed var 152 km/t på strækningen, hvor det er tilladt at køre 80 km/t. Overtrædelsen udløste en betinget frakendelse af kørekortet.
Kører man 152 km/t i en personbil på en strækning, hvor 80 km/t er tilladt, så udløser det normalt en bøde på 8,400 kr. samt 500 kr. til Offerfonden.