Tidligere landsholdsspiller i fodbold stopper som kartoffelavler efter 28 år

Den tidligere landsholdsspiller Ole Rasmussen fra Holme Olstrup har pr. 1. oktober 2023 solgt sin ejendom og jordarealer til Næstved Kommune. Det fremgår af hjemmesiden tinglysning.dk

Den nu 71-årige Ole Rasmussen spillede i sin tid i Næstved IF, OB og Hertha Berlin og nåede 41 landskampe. Efter fodboldkarrieren overtog han slægtsgården og for 28 år siden gik han ind i kartoffelbranchen og blev en succesfuld og kendt kartoffelavler. 

Det er Økonomiudvalget i Næstved Kommune, der for nylig besluttede at købe Ole Rasmussens ejendom,  der ligger lige ved siden af Øverup Krog som er ved at blive udviklet som erhvervsområde.
 
Ole Rasmussen bliver dog boende på stedet og lejer nu i stedet gården og jordarealerne af Næstved Kommune. Han ønsker dog som snart 72-årig nu at trappe ned i arbejdslivet og stopper derfor med at producere kartofler i Holme Olstrup. Han vil dog fortsætte med at dyrke andre afgrøder på den nu lejede jord.

Hvad de nyligt erhvervede jordarealer i Holme Olstrup på længere sigt skal bruges til af Næstved Kommune er endnu ikke besluttet.


Grafik: Jan Christensen
Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter