Tre Shell benzinstationer i Næstved bliver til Uno-X

I 2024 kommer der nye skilte op på tre benzinstationer i Næstved.

Shell på Karrebækvej 5-7 og Shell på Ringstedgade 167 lukker i uge 10 og overtages af Uno-X. I uge 19 følger Shell Odensevej 102 efter. På landsplan er det i alt 57 stationer, som overgår fra Shell til Uno-X.

- Vi har gennem en årrække haft en aftale med Reitan-gruppen, som står bag 7-Eleven om at drive de tankstationer, som ligger i forbindelse med 7-Eleven butikker. Denne aftale bliver desværre ikke fornyet, da Reitan nu selv ønsker at drive forpladsen via deres eget selskab Uno-X, skriver Shell i en pressemeddelelse.

På landsplan foregår overdragelsen  af Shell-stationerne til Uno-X brandet løbende fra uge 1 til uge 21 i 2024. 

Norske Reitan står bag flere kendte detailbrands i Danmark bl.a. REMA 1000, 7-Eleven og Uno-X.





 



 

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved