Gardehusarregimentets Hesteskadron fik varm velkomst i Næstved

Gaderne i Næstved City var fyldt med store og små, da Gardehusarregimentets Hesteskadron 14. februar 2024 besøgte Næstved med 28 heste. De havde taget turen fra kasernen i Slagelse, hvor Gardehusarregimentets Hesteskadron efterhånden har holdt til i lidt over 20 år efter regimentet skulle fraflytte Næstved.

Hovedparten af hestene blev reddet af værnepligtige, der var startet i august måned sidste år, men det var holdet før dem, som havde fået opgaven med at ride ved tronskiftet 14. januar 2024

At Gardehusarregimentet fortsat har en stor fanskare i Næstved vidnede det store fremmøde på Grønnegades Kaserne Kulturcenter og i bymidten om. Men også mange pårørende til de værnepligtige og tidligere gardehusarer havde taget turen til byen i dagens anledning.

På byridtet rundt i Næstved by gjorde regimentet med Major Holm og Kaptajn Bille i front først et  stop på Munkebo Plejecenter, hvorefter regimentet fortsatte turen gennem bymidten. 

På Axeltorv blev der gjort endnu et stop inden turen gik tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, hvor rideturen sluttede, og der var mulighed for at at komme helt tæt på hestene og få en snak med de værnepligtige.


Borgmester Carsten Rasmussen bød Gardehusarregimentets Hesteskadron velkommen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter


Overalt i bymidten havde folk taget opstilling for at se Gardehusarregimentets traditionsrige byridt

Major Holm her i front i Jernbanegade

Underhuset stod traditionen tro for en lille en til halsen  ved stoppet på Axeltorv. Citychef Nicolaj Lund Jensen assisterede Nino Rostgaard ved uddelingen til rytterne. 

Mens gardehusarerne fik en lille en til halsen havde Cityforeningen sørget for, at der også kunne gives lidt gulerødder til hestene.






Kaptajn Bille (tv), tidligere major Menz og Major Holm på Lave Ridebane.


Hesten Brilliant var vældig glad for gulerødderne, men gnaskede så ivrigt, at der nu venter en gang uniformrens hjemme på kasernen i Slagelse. 

En stolt farmor Elsebeth havde taget turen fra Rødovre for  at se barnebarnet Sofie ride i Næstved.

Maria havde taget 9 måneder gamle Martha med på Lave Ridebane for at hilse på hestene


Det var Gardehusarregimentets Hesteskadrons forrige hold værnepligtige, der stoppede i januar, som red den historiske tur ved tronskiftet i sidste måned. Flere værnepligtige fra holdet havde alligevel taget turen til Næstved for at gense hestene og følge byridtet. Fra venstre ses Julie, Rikke og Tanja, der alle var med til at ride ved tronskiftet.


 

 Video og fotos: ISO 4700 Photography / Jan Christensen

 

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved