RØNNEDE: Udenlandsk dieseltyv sad fast i mudder

Politiet fik tirsdag d. 30 januar 2024 klokken 21.57 en anmeldelse om, at en mistænkelig mand havde lusket omkring på en plads, hvor der holdt nogle entreprenørmaskiner ved Sparresholm. 

Manden sad i en udenlandsk bil, og nogle mænd, der arbejdede på stedet, forsøgte at afskære manden fra at køre videre med det resultat, at hans bil sad fast i noget mudder. Herefter stak manden af. Politiet blev tilkaldt, og ved hjælp af politihunde fandt politibetjentene frem til den pågældende, som var en 37-årig udenlandsk mand, der blev anholdt klokken 0.04. 

I bagagerummet på hans bil var der to store brændstofdunke og en pumpe, og han blev derfor sigtet for forsøg på tyveri af brændstof. Den 37-årige blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 3.24.



Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved