REMA 1000 udvider i Næstved: To nye butikker åbner dørene

REMA 1000 fortsætter sin ekspansion i Danmark med åbningen af to nye butikker i Næstved den 7. marts 2024. Butikkernes åbningstider bliver 7.00 – 21.00 alle ugens dage.

Ny butik i Blangslev

Den første butik åbner i Blangslev, sydøst for Næstved, på Blangslevvej 14. Den nye købmand i byen er Tina Ankerstjerne, en erfaren detailhandler med 30 års erfaring i branchen. Ankerstjerne har tidligere været butikschef i Skoringen, Imerco og på Cirkel K, og har de seneste fem år været en del af REMA 1000.

Tina Ankerstjerne ser frem til at åbne butikken i Blangslev og byde kunder fra nær og fjern velkommen. 

Butikken åbner 7. marts 2024 kl. 8.00 og bliver discountkædens butik nummer 389 i Danmark. 

Ny butik i Næstved

Samme dag åbner REMA 1000 en anden ny butik i Næstved på Ved Åsen 2. Butikken åbner i lokaler, der tidligere husede en ALDI, og bliver discountkædens butik nummer 390 i Danmark.

Den nye købmand er 35-årige Jakob Rasmussen, der er født og opvokset i Næstved. Med 19 års erfaring fra detailbranchen og 10 år i discountkæden, herunder 5 år som REMA 1000 købmand på Parkvej i Næstved, er det en erfaren og lokal herre, der snart kan byde kunderne velkommen i byens nye REMA 1000.




Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved