Saltø Skovbegravelsesplads vises frem 4. februar 2024

På søndag, den 4. februar 2024, inviteres alle til årets første guidede fremvisning af Saltø Skovbegravelsesplads.  Fremvisningen finder sted fra kl. 14:00 til 15:00, Under rundvisningen vil der blive fortalt om skoven, områdets historie og Saltø Gods’ historie. Der vil også blive givet en introduktion til de forskellige muligheder for at reservere og forhåndserhverve urnegravsteder til fremtidig anvendelse.

I efteråret 2020 godkendte Kirkeministeriet Næstved Kommunes ansøgning vedrørende etablering og drift af en skovbegravelsesplads i Borgnakke Skov under Saltø Gods. Saltø Skovbegravelsesplads er etableret i et samarbejde mellem Saltø Gods, Næstved Kommune og Skovbegravelse ApS. Den daglige drift af skovbegravelsespladsen varetages af Saltø Gods.

For mange er det vigtigt, at man har et sted, hvor man kan mindes den afdøde. Da gravstederne ikke er markeret eller synligt afmærkede i skovbunden vælger mange at få lavet en mindeplade, som kan markere urnegraven. Alle træerne er nummereret, og hvis man ikke ønsker en mindeplade, vil man stadig altid på nem vis kunne finde det konkrete træ.

Efter fremvisningen vil der være mulighed for at stille spørgsmål, som ikke blev afklaret under rundvisningen. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, men kan være en hjælp. Ved tilmelding vil man få besked om eventuelle ændringer eller aflysninger på grund af vejr og andre omstændigheder.

Mødestedet er på parkeringspladsen ved Borgnakkeskovens Isbutik Karrebækvej 631A, 4700 Næstved.

Digital illustration: Jan Christemsen

 

Send et tip om 112-nyheder eller "Det sker i Næstved". Husk at skrive dit telefonnummer.

Navn

Mail *

Meddelelse *

Du kan også kontakte Næstved Nyts redaktion og fotograf på e-mail: fotojan@outlook.dk

Seneste nyheder

Nyheder fra arkivet (klik her)

Vis mere