Obama-uge i Næstved med masser af aktiviteter i city

Flere af busserne i Næstved kører i "Obama-ugen" med dansk og amerikansk flag.
Foto: ISO 4700 Photography

Kom og oplev en folkefest i Næstved midtby med et væld af gratis aktiviteter for hele familien i anledningen af Barack Obamas besøg i Næstved den 15. marts 2024. Sådan lyder invitationen fra Cityforeningen.

Ugen starter 11. marts 2024 med en festlig amerikansk oppyntning i byens gader. Ballonsøjler, flag og balloner pryder butikkernes vinduer i farverne rød, hvid og blå, og skaber en ægte amerikansk stemning. Alle bybusserne i Næstved Kommune flager desuden 11- 15. marts i anledningen af, at Barack Obama kommer til byen.

I Torvestræde 1 arbejder to lokale kunstnere, Christel Witthøft og Line Langfeldt, dagligt på et kunstværk på en butiksrude. Kunstværket vil ende ud i et portræt af Barack Obama.

Tre steder i bymidten finder du en figur af Obama, så du (næsten) kan få taget et billede med USA’s tidligere præsident. Kig med på Cityforeningens Facebookside for de præcise placeringer.

Program for folkefest på Axeltorv – fredag den 15. marts
Kl. 15 – 17: Alle børn kan få lavet deres egen badge ved Torvestræde 1, hvor de lokale kunstnere har færdiggjort et stort maleri på en butiksrude.

Kl. 15 – 18: 
  • Prøv rodeotyren på Axeltorv og se, om du kan slå dine venner og familie i tid.
  • Drømmer du om at blive guldgraver? Besøg guldgraverminen på Axeltorv.'
  • Kom og prøv en Chicago hotdog på Axeltorv.
  • Nyd synet af flotte amerikanerbiler fra All American Cruisers.
  • Se de imponerende Harley Davidson motorcykler.
  • Prøv kræfter med amerikansk fodbold og ifør dig uniformerne, når spillerne fra Næstved Vikings besøger torvet.
  • Giv den gas som basketballspiller sammen med spillere og trænere fra Sydøstsjællands Idrætsefterskoles basketballhold.
  • Selandia Automobiler viser nogle af de nyeste Ford-modeller frem, herunder en Ford Mustang.
  • Koncerter med koret First Choice
Koret First Choice synger to koncerter med velkendte sange som “Stand By Me,” “Amazing Grace,” og gospel. Koret starter ved Torvestræde 1 kl. 16.30 og igen ved Hjultorv kl. 17.15.

Kl. 16 & 16.45 Oplev Cheerleading og Hip Hop når dansere fra Birgit Dans optræder.


Foto: ISO 4700 Photography

Send et tip om 112-nyheder eller "Det sker i Næstved". Husk at skrive dit telefonnummer.

Navn

Mail *

Meddelelse *

Du kan også kontakte Næstved Nyts redaktion og fotograf på e-mail: fotojan@outlook.dk

Seneste nyheder

Nyheder fra arkivet (klik her)

Vis mere