Tirsdag klokken 21.07 indløb der en alarm til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om en bilbrand på en parkeringsplads i Skovbrynet i Næstved.
Både politi og brandvæsen kom hurtigt massivt til stede og afspærrede området. Ifølge en beboer lød der omkring kl. 21.07 en eksplosion som var det kraftigt fyrværkeri, og bilen blev herefter overtændt. Brandvæsenet fik slukket branden forholdsvis hurtigt, og der skete ikke skade på andre biler.
Ved 23-tiden var der stadig betjente i Skovbrynet, der arbejdede med at undersøge området og den udbrændte bil.