NÆSTVED: Fire biler udbrændte på p-plads

Fire biler udbrændte fuldstændig efter at  der i nat blev konstateret brand på p-pladsen ved Lupinvej og Ejlersvej i Næstved. En femte bil fik skader i lakken. 

Alarmen indløb til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning kl. 3.31. Beboere fra de nærliggende lejligheder kunne se og høre brandene.  

Næstved Nyt talte mandag morgen med flere af de ramte bilejere. 

En medarbejder fra et lokalt rengøringsfirma mødte op til en udbrændt firmabil på p-pladsen, da vedkommende skulle på arbejde. Alt udstyr i bilen var brændt.

En anden bilejer fortæller, at han havde købt bilen i sidste weekend, og at han dårlig havde nået at køre i den. Ved 7.50 tiden kom han ned på pladsen og skulle afsted af sted på arbejde, og blev mødt af et kedeligt syn med en fuldstændig udbrændt bil. 

En tredje bilejer fortæller, at hun lidt over kl. 7 kom ned på p-pladsen, da hun skulle på arbejde,  og så at hendes bil var en af de ramte biler.

- Der holder en hel række biler og er brændt, hvor min er den ene, kan jeg så regne ud. Jeg kan overhovedet ikke se nummerpladen eller noget som helst. Det eneste jeg kan se er, at jeg kan kende faconen på bilen, fortæller hun. 

Mandag morgen og formiddag var et stykke af Ejlersvej afspærret og betjente og to politihunde søgte i området ved p-pladsen efter spor.


En varebil og tre personbiler udbrændte fuldstændig i nat på p-pladsen ved Lupinvej og Ejlersvej. 


Fire biler udbrændte totalt ved nattens brand.

Der blev mandag formiddag søgt med hunde på p-pladsen på Ejlersvej.

Fotos: ISO 4700 Photography

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved