Kom og skriv en personlig hilsen fra Næstved til H. M. Dronningen

Fredag den 12. januar 2024 skrev tidligere borgmester Henning Jensen og nuværende borgmester Carsten Rasmussen de første hilsener i en ny lokal takkebog til H.M. Dronningen.

Også et tidligere balletbarn fra Næstved, Phillippa Maigaard Filtenborg, deltog ved arrangementet i Bio Næstved, hvor hun skrev sin personlige hilsen til H.M. Dronningen.

Bio Næstved har i forbindelse med Susanne Heerings virke i Næstved lagt scene til utallige balletopvisninger, og Næstveds balletbørn har gennem tiden haft et helt specielt forhold til dronningen.

Nu har alle, som har været i forbindelse med balletten i Næstved eller bare som almindelig borger fået mulighed for i de kommende 14 dage at gå ind i Bio Næstved i åbningstiden og skrive en hilsen til Dronningen i bogen. Mange husker måske tilbage på Dronningens besøg med Kongeskibet Dannebrog eller vil gerne udtrykke en personlig hjertevarm tak. Nu er muligheden der.

Alle sider med hilsener bliver efterfølgende indbundet, og via Fru Susanne Heering overrakt til Dronningen fra Næstved by, som en slags afskedsgave.

Både Henning Jensen, Carsten Rasmussen og Phillippa Maigaard Filtenborg har mødt H.M. Dronningen adskillige gange, og der blev derfor også denne eftermiddag udvekslet gode minder fra Dronningens mange besøg i Næstved.


Tidligere borgmester Henning Jensen (tv) og nuværende borgmester Carsten Rasmussen fra Næstved skrev de første hilsener i den kommende takkebog til H.M. Dronningen. Til højre ses initiativtager Birgitte Grejsen Møs.

Alle borgere i Næstved kan skrive deres egen personlige hilsen til bogen. Man skal blot møde op i Bio Næstved i biografens åbningstid, hvor papirerne er lagt frem.


 


Se videoen herover hvor Henning Jensen og Carsten Rasmussen skriver de første hilsener i bogen og få et par anekdoter med fra tidligere balletpige Phillippa Maigaard Filtenborg, hvor hun fortæller lidt om sit møde med Dronningen ved opvisningerne i Bio Næstved.

Foto og video: ISO 4700 Photography / Jan Christensen



Send et tip om 112-nyheder eller "Det sker i Næstved". Husk at skrive dit telefonnummer.

Navn

Mail *

Meddelelse *

Du kan også kontakte Næstved Nyts redaktion og fotograf på e-mail: fotojan@outlook.dk

Seneste nyheder

Nyheder fra arkivet (klik her)

Vis mere