I 2023 rundede Danmark 17.000 ladepunkter

Danmarkskortet blev mere end 8.000 nye ladepunkter rigere i 2023, hvilket gør det markant nemmere for de danske bilister at oplade elbilen. Det svarer til en stigning på 89 procent og betyder, at det samlede antal ladepunkter i Danmark nu er 17.368.

I samme periode blev antallet af lynladepunkter fordoblet. I december 2022 var der knapt 800 offentlige lynladepunkter på Danmarkskortet. I løbet af året blev antallet fordoblet, så der ved udgangen af december måned var næsten 1.600.

I løbet af 2023 voksede elbilbestanden med 78 procent. Da tilgangen af nye ladepunkter var procentvist højere end tilgangen af nye elbiler, betød udviklingen, at der ved udgangen af 2023 var færre elbiler per ladepunkt end ved udgangen af 2022. Også blandt lynladerne, blev der færre biler, der skulle deles om hvert ladepunkt.

På trods af den positive udvikling i antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter i 2023, skal der yderligere fart på udrulningen af ladeinfrastruktur:

“Elbilernes popularitet vokser markant, og allerede i 2024 kommer de til at udgøre over 50 procent af nybilsalget. Det stiller store krav til nem og tilgængelig opladning. Derfor er vi naturligvis glade for, at Danmark har fået markant flere ladestandere i 2023, men det skal gå endnu stærkere, hvis ladeinfrastrukturen skal følge med udviklingen i bilparken," siger Mads Rørvig, Adm. Direktør for De Danske Bilimportører.

 I 2023 udgjorde elbiler 36 procent af alle nyregistreringer, og andelen vil kun blive større de kommende år. Det kræver ladeinfrastruktur, der er tilgængeligt for alle elbilister: der skal være flere ladestandere og kortere i mellem dem. Derudover skal der være tilstrækkelig konkurrence på lademarkedet, så forbrugerne betaler det rigtige og oplever større gennemsigtighed, når det kommer til opladning. 

Begge dele kræver politisk fokus og er vigtige forudsætninger for, at udbredelsen af elbiler fortsætter i højt tempo de kommende år. Og flere elbiler er en vigtig del af del af at nedbringe Danmarks CO2-udledning.

Kilde: De Danske Bilimportører og Zapup.eu Chargex Analytics Bilstatistik.dk


Foto: ISO 4700 Photography




Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved