Henved 30 frivillige var mødt frem, da foreningen Frivillig Indsats Omkring Savnede (FIOS) lørdag gennemførte en eftersøgning i Næstved efter en 79-årige mand, der forlod sit hjem 4. januar og har været forsvundet lige siden.
De frivillige fik forskellige anvisninger fra FIOS og udleveret et kort med en indregnet rute. Herefter skulle søgningen gennemføres to og to.
- I samråd med politiet har vi fået nogle områder, hvor vi kan søge, fortalte Heidi Pedersen fra FIOS ved starten af søgningen. Hun fortalte videre, at det primært er de pårørende, foreningen og de frivillige, laver søgningerne for.
- Vores tanker går specielt til de pårørende, der sidder i en situation, som er fuldstændig uoverskuelig. Der skal ikke nogen sidde i den situation, hvor de ikke ved, hvor deres kære er, siger Heidi Pedersen.
- I vores optik er vores arbejde en succes, hvis en person bare bliver fundet via vores efterlysninger. Det er ikke afgørende, at det er os, der finder en person, men det er vigtigt, at de pårørende får en afslutning af en eller anden kaliber, siger hun.
- Desværre fandt vi ikke Niels i dag, men borgerne i Næstved var utrolig søde og rare, når søgerne kontaktede dem, fortalte Heidi Pedersen, da søgningen på denne kolde og regnfulde lørdag var afsluttet.