Havnevandring med fokus på en ny havnebydel i Næstved

Næstved byråd har nedsat et udvalg, der skal bidrage med oplæg til udviklingen af en helt ny havnebydel i Næstved. Et initiativ, der har til formål at transformere byens nuværende havneområde og skabe et nyt levende område i Næstved.

Udvalget består af fire politikere fra byrådet med Linda Frederiksen (A) som formand og Süleyman Yücel (V), Kasper Schneider (I) og Christian von Benzon (A) som udvalgsmedlemmer. Derudover er der tre eksterne medlemmer med særlig faglig viden.

For at få borgernes input arrangeres ved Næstved Havnefest to havnevandringer om havnens udvikling gennem tiden og i fremtiden.

Tirsdag gennemførtes den første vandring fra Axeltorv til Kanalvej. Der var tre medarbejdere fra Næstved Kommune med på turen, som samlede de input der kom fra deltagerne undervejs. Havnevandringen blev historisk bundet sammen af Palle Birk. 

Udvalgsformand Linda Frederiksen, sagde fremme ved sidste stop i Næstved Havn, at man som hovedregel ikke får lov til at bygge helt ud til kajen. 

- Vi vil også gerne have flere slags boliger, både eje, leje, almene boliger og andelsboliger i området, sagde hun.

Nogen drømmer også om erhverv, men spørgsmålet er, også om der er nok erhverv til det, fortsatte hun.

Tidligere borgmester Henning Jensen  var blandt de fremmødte og han mente, at de to siloer på midtemolen ligger på den allerbedste placering i Næstved.  

- Byg i stedet et hotel med restaurant på midtermolen, det vil være godt og med byen lige for enden, sagde han.

- Det er vigtigt, at vi fokuserer på noget for de unge, lækre restauranter, og så skal der være plads til erhverv, mente Fatima Oubelaid.

William Damgaard Knudsen talte om lagerbygningerne bag Stacys, som der er gået ungekultur i. Kan man bevare det, så det er en del af havnekulturen, spurgte han.

- Vi er i udvalget også interesseret i at snakke med ejerne af de forskellige ejendomme. Ungdomsfrihus er en god ide, svarede Linda Frederiksen tilbage. 

- Vi vil også gerne lave nogle midlertidige aktiviteter, og der er også plads til nogle vilde ting, sagde hun.

Udvalgsmedlem i Süleyman Yücel (V) mente, at man i havnebydelen skulle tænke stort eller helt lade være.

- Fjern siloerne, det er noget af det grimmeste at se på, men vi skal også huske at fastholde arbejdspladser bl.a. glasværket.

- Vi skal også lave en plan som alle 31 byrådsmedlemmer kan stå sammen om, sagde han.

En af de yngste deltagere på havnevandringen var Aya på 8 år. Hun havde et ønske om, at havnen skulle være sikker at færdes ved.

- Når jeg går her langs kanten af havnen med mine veninder, så er der rigtig mange, der er bange for at falde ned. Det er det samme, når man også bare sætter sig her på kanten, sagde hun

- Det kunne være en god vinkel, også at lave nogle områder, hvor det faktisk var trygt at gå ned til havnen, svarede udvalgsformanden.

Havnevandringen om havnens udvikling gennem tiden og i fremtiden gentages i morgen lørdag d. 22. juni kl. 11-12 med start på Axeltorv og slutsted på Kanalvej.

- Vi har udvalgsmøde på mandag hvor der laves en opsamling. Det hele samles med alle de andre input vi har fået og får fra tilbagemeldingerne på QR koderne, fortæller Linda Frederiksen.



Palle Birk fortalte om Næstveds Havn ved havnevandringen


William Damgaard Knudsen foreslog at bevare ungdomskulturen 
i de forladte lagerbygninger bag Stacys.



 
Aya på 8 år ønskede at havnen skulle være sikker at færdes ved.

Fatima Oubelaid (tv) slog et slag for bl.a. restauranter og faciliteter til erhverv ved havnen. 
M´barka Baodi (th) ønskede bl.a. bedre forhold for iværksættere i den nye havnebydel. 

Tidligere borgmester i Næstved Henning Jensen mente at siloerne skulle væk, og at det er et oplagt sted til at opføre et nyt hotel. 

På Axeltorv og ved havnen er der opsat skilte med information og QR-koder som kan scannes med telefonen. Her kan man så komme med input til den nye havnebydel. 

Fotos: ISO 4700 Photography

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved