Næstved: 170 børn cyklede med i Škoda BørneTour

Parkeringspladsen i Rådmandshaven var godt fyldt op søndag formiddag, da 170 børn mellem 3 og 15 år og deres familier var dukket op til Škoda BørneTour 2024. 

Løbet blev afviklet for 4. gang i Næstved, og der var deltagerrekord i Škoda BørneTour, der foregik i et samarbejde mellem Škoda Danmark, Næstved Bicycle Club, Mærk Næstved, Næstved kommune og Danmarks Cykle Union.

I Škoda BørneTour handler det ikke kun om at cykle hurtigt eller komme først. Det vidnede det hyggelige arrangement og de mange glade børn også om.
.
Formand Ole Hansen sagde i velkomsten til deltagerne og deres forældre, at Næstved Bicycle Club går utroligt meget op i at cýkle, og at klubben synes, at vi skal bevare cyklen som en del af den danske transportkultur. 

- Det er alt for mange børn, der bliver kørt lidt rigeligt til deres aktiviteter af deres forældre, og det har vi kunnet se på medlemstallene i cykelklubberne i Danmark. Cykelkulturen er ikke, hvad den har været, men det har BørneTours konceptet været med til at rette lidt op på, sagde han.

- Vi har i de seneste par år i Næstved Bicycle Club fået flere medlemmer som følge af Jonas Vingegaard effekten, mens andre er kommet til gennem BørneTours konceptet som vi afvikler her i dag, fortæller Ole Hansen.

Også løbets sponsor glæder sig over deltagerantallet i løbet.

- Škoda Danmark er sponsor for arrangementet, og vi kommer så som den lokale forhandler, der støtter op. Jeg har ovenikøbet i gamle dage også selv været aktiv cykelrytter i NBC, fortæller Tim Daugberg fra Næstved Autocenter. Ved løbet stod han bl.a .for uddelingen af Skoda drikkedunke til deltagerne.   

På strækningen i Rådmandshaven kunne børnene starte i klasserne 3-4 år, 4-5 år, 7-10 år og 10-15 år. Ruterne var henholdsvis 0,6-1,6 km., 3,2 km., 5,6 km. og 7,2 km.

- For at blive medlem her i cykelklubben skal børnene helst være syv år og trafiksikre. De kan køre cykelløb på landevejen fra det år, hvor de fylder 9 år, fortæller Ole Hansen. 

Man kan læse mere om klubbens forskellige aktiviteter for børn på klubbens hjemmeside www.nbc-cykling.dk


Alle deltagere kørte en prøveomgang inden de fire aldersklasser startede hver for sig. 



Axel på 3 år og mor Pernille gør klar til løbet 


Magne på 3 år havde fundet sine sejeste solbriller frem


Næstved Bicycle Clubs formand Ole Hansen bød deltagerne og deres forældre velkommen 


Tim Daugberg fra Næstved Autocenter havde Skoda drikkedunke med til alle løbets deltagere. Her ses han med Lea på 5 år inden løbsstarten.




Næstved Autocenter viste flere af de helt nye Skoda-modeller frem til Škoda BørneTour 2024 i Rådmandshaven




NBC´s yngste cykelryttere var også med ved afviklingen af løbet i Rådmandshaven bl.a. som vejvisere.



Formand Ole Hansen fra NBC med nogle af klubbens yngste medlemmer, der hjalp til ved løbet


Frede på 4 år var hurtigst i klassen for de 3-4 årige, men alle 
deltagere i løbet fik en medalje for at være med.



Fotos: ISO 4700 Photography

Tekst: Jan Christensen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved