Kænguru på flugt nær indfanget i morges

Medarbejderne hos Zoopark var tidligt oppe i morges, da der indløb en melding kl. 4.15 om den halvandet år gamle kænguru, der er stukket af. 

Melding gav dog ikke pote i kængurujagten, men en ny melding indløb  ved 8-tiden.

- Her var kænguruen set ved Skydebanevej, hvor den hyggede sig i en have, og flere af beboere var bare et par meter fra den, fortæller Spooky fra Zoopark til Næstved Nyt.

- Den er forholdsvis tam, men når vi kommer med nettet, som her i morges, så lugter den alligevel lunten.  Men  det var altså meget tæt på, at vi fik fanget den, fortæller Spooky.

- Den kan sagtens klare sig ude i naturen,  hvor den primært lever af græs. Vi ved faktisk ikke, om det er en han eller hun, og den har heller ikke et navn, fortæller han.

- Hvis man ser kænguruen måske nær golfklubben, så ring direkte til os i til Zoopark eller til politiet, siger Spooky. 

- Vi har pakket bilen med udstyr og net og er klar til at rykke ud igen, siger han.






Følg Næstved Nyt på sociale medier

Seneste nyheder
Loading posts...

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved