Frivillige lavede eftersøgningsøvelse med hunde på De Hvide Svaner Camping

Foreningen FIOS (Frivillig Indsats Omkring Savnede) holdt lørdag en træningsdag på de grønne arealer på campingpladsen De Hvide Svaner ved Karrebæksminde. Også Borgnakke Skov indgik i øvelsen. 

Janne Bisgaard, der er formand for FIOS fortæller om ideen bag eftersøgningsøvelsen på De Hvide Svaner:

- Jo mere vi træner, jo bedre bliver vi. Og når vi kender hinanden rigtig godt, kan vi også bedre arbejde sammen, når det virkelig gælder, siger hun. Foreningen FIOS har blandt andet i Næstved i 2024 været med til at søge efter den forsvundne Niels, der senere blev fundet i Næstved Havn. Foreningen arbejder på hele Sjælland og Lolland-Falster.

- Her i området omkring De Hvide Svaner, er der både vand, krat og plæne, og det er lige præcis de elementer vi gerne vil bruge i en eftersøgningsøvelse, fortæller Janne Bisgaard.

Dagens eftersøgning er en fiktiv sag om en ung kvinde Stella, der er forsvundet. 

Ved øvelsen på campingpladsens grønne arealer og i Borgnakke Skov er syv hundeførere med til træningen, Der er også nye frivillige uden hunde med her i dag, fortæller Janne Bisgaard.

- Når det gælder hundeførerne, er det vigtigste, at der er tale om hunde, der er up to date i lydighed, og så skal de også have driften. Der er ikke noget krav til hunderace, hvis man vil være med. 

Hundefører Jan Petersen var en af de frivillige, som var med i lørdagens eftersøgningsøvelse sammen med sin Border Collie Sisko. 

- Min hund, som er fem år gammel, kan godt lide det her, og det kan jeg også selv. Samtidig så gør vi en forskel, fortæller han om baggrunden for at være frivillig. 

- Sisko er god til at arbejde selvstændigt. Jeg kan slippe ham, og så sige af sted!  Så finder han selv ud af det. Når han taber tråden, så kommer han bare tilbage og ser spørgende ud: Hvad vil du så have, at jeg nu skal lave?

Det er ved tydeligt allerede ved formiddagens briefing, at alle fremmødte hygger sig sammen og glæder sig til fællesskabet om dagens øvelse.

Jan Petersen fortæller, at han og Sisko træner lydighedstræning stort set hver dag. Selv på almindelige gåture, laver de et eller andet.

- Jeg vil sådan set helst ikke ud på en rigtig opgave. Så er der ikke nogen der er gået bort, og alle  er hjemme, hvor de skal være, siger Jan Petersen. 



Jan Petersen med sin hund Sisko er klar til dagens træning efter at 
have fået udleveret et kort over området. 


Inden øvelsen går i gang gives der en grundig briefing til de fremmødte.

Både nye og gamle frivillige deltog i lørdagens træning 



Hvert år forsvinder omkring 600 mennesker i Danmark, og størstedelen af disse lider af demenssygdomme..

At afholde øvelser er afgørende for FIOS arbejde. Det er vigtigt, at indsatsmedlemmer og hundeteams altid er klar til at rykke ud, når der er brug for dem. 

- Samtidig håber FIOS, at navnet lagres i folks hukommelse, så de hurtigt kontaktes, når der meldes en person savnet. Hurtig indsats kan være forskellen på liv og død, lyder det fra foreningen.

Fotos: ISO 4700 Photography - Jan Christensen


Læs også: 30 frivillige ledte efter forsvunden mand i Næstved

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved