Næstved: Kvinde tilbød rengøring i private hjem men stjal i stedet smykker

Politiet fik tilbage i november måned 2023 en stribe anmeldelser om indbrud og indbrudsforsøg i lejligheder i samme beboelse i Næstved. 

Her havde en kvinde henvendt sig til beboerne med tilbud om supplerende rengøring, og i nogle tilfælde var kvinden blevet afvist, mens hun var blevet lukket ind andre steder. Bagefter opdagede beboerne, at der var forsvundet forskellige smykker. I april i år fik politiet tre anmeldelser fra borgere i Præstø og en fra Faxe Ladeplads om samme type henvendelser, og også her blev der stjålet forskellige smykker.

Politiets efterforskning førte frem til anholdelsen af en 34-årig kvinde onsdag klokken 18.22. Hun er sigtet for ni indbrud, for tre indbrudsforsøg og et forsøg på tricktyveri. 

Da politiet ransagede hendes bopæl, fandt politibetjentene en peberspray, så den 34-årige blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven. 

Den anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 21.24, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.



Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved