Ny skulptur langs Næstveds havnepromenade er skabt i dansk tysk fællesskab


Billedekunstneren Morten Bech Jensen og omkring 30 danske og tyske lærlinge og erhvervsskolelever har skabt et nyt kunstværk på Kanalvej i Næstved.

Fredag eftermiddag blev værket, der nu er den 7. skulptur langs havnepromenaden, indviet med mere end 200 danske og tyske gæster og en række taler fra Foreningen Skulpturpark Næstved Havnepromenade, Emil-Possehl-Schule i Lübeck, programmet Interreg Deutschland-Danmark og den tyske ambassade i København.

Skulpturen "Bassin" er opført af flere hundrede år gamle, håndstrøgne munkesten, der menes at stamme fra et nedrevet kloster eller en herregård i Nordsjælland. 

Billedekunstner Morten Bech Jensen fortalte ved indvielsen af "Bassin" om tankerne om værket og processen bag dets tilblivelse.

Her nævnte kunstneren, at han havde taget udgangspunkt i havnepromenaden og havnen som sted, og at han ville skabe noget, som løfter oplevelsen for dem, der besøger stedet. Et værk det er skabt i fællesskab og for fællesskabet.

- Derudover var målet at gå i dialog med Næstveds fascinerende historie og havnen som et historisk sted med ud- og hjemrejser og kulturel udveksling fra fjerne steder. Det der binder en by sammen med sin omverden, forklarede han.

- Historiens vingesus er til at tage og føle på, fordi de fantastiske dygtige håndværkere har muret "Bassin" og søjler op med 400-500 år gamle munkesten. Munkestene samler og omkranser vandet, bliver et billede på havet, det ukendte og et sted for refleksion og eftertanke, sagde han om værket.

- Søjlerne skal lede tankerne hen en på akvædukt altså en vandvej, og buerne mellem søjlerne repræsenterer Susåens bugtende vej med sit udløb i Næstved Havn - et motiv, der også indgår i Næstveds byvåben. Træet der vokser i bassinet er en sølvpil, og det viser frodighed, men piletræet er  også i mange kulturer et symbol på afsked, bl.a. i Shakespeares Hamlet, forklarede Morten Bech Jensen.

- Bassin giver mulighed for refleksion over den afsked, der har været mellem folk og den udveksling, der har været i havnen, når man drog afsted og måske først kom tilbage flere år efter. Munkestene er også hilsener til de middelalderbygningsværker som vi ser i lokalområdet, og som har været med til at definere Næstved by: Herlufsholm  Klosterkirke, Boderne og Helligåndshuset.

- På den måde taler skulpturen Bassin ind i den lokalhistoriske identitet, der bringer fortiden ind i nutiden, sagde han..

- En ting er værket i sig selv. En anden ting, er de kræfter, der ligger bag  hele processen med  at få det her værk opført, fortsatte Morten Bech Jensen.

- For det første er det fantastisk, at der i Næstved er en gruppe borgere med en passion for kunst, som er gået sammen ud fra devisen om, at kunst er med til at berige tilværelsen for flertallet af fællesskabet og har etableret Skulpturpark Næstved Havnepromenade, sagde han.

- Det er en gruppe, jeg har været utrolig glad for, at have været en del af. Uden deres indsats, ville vi ikke stå her i dag, sagde kunstneen.

- En anden bærende tanke var, at værket skulle opføres af håndværkere under uddannelse for at skabe ejerskab. Tak til alle håndværkere for et fantastisk arbejde. Det er ikke kun et et lokalt værk men et internationalt værk. 

- Jeg håber, at I vil komme igen med jeres venner og familie en gang i mellem for at følge værket også fremover, sluttede han.

"Bassin" er et værk som skal bruges aktivt af havnepromenadens gæster. Det betyder, at man som gæst kan sidde og nyde udsigten, hinandens gode selskab, måske reflektere lidt men også bare følge med i skibssejladsen og livet på og langs kanalen i det hele taget.

Der var masser af danske og tyske gæster mødt op, da værket Bassin blev indviet på Næstveds havnepromenade. 

Billedkunstneren Morten Bech Jensen ses her på broen der indgår i hans værk Bassin


Det nye kunstværk rummer gode muligheder for at sidde og nyde nyde udsigten ved kanalen. Billedet her er taget fredag aften nogle timer efter selve indvielsen.

Nils Byskov-Ottosen formand for Foreningen Skulpturpark Næstved Havnepromenade fortalte ved indvielsen, at det er meget få skulpturer i Danmark, der er resultatet af en samarbejde over landegrænser.


Bent Sørensen fra Foreningen Skulpturpark Næstved Havnepromenade var moderator ved indvielsen og bandt sammen med en tolk de mange taler på dansk og tysk sammen.



Formand for Næstved Havn og byrådsmedlem Torben Johansen fik ved indvielsen overdraget kunstværket, og havnen skal nu stå for den fremtidige vedligeholdelse. 


Bent Sørensen fra Foreningen Skulpturpark Næstved Havnepromenade (tv) har arbejdet tæt sammen med  Andreas Frenz, Europa-koordinator på Emil-Possehl-Schule i Lübeck om værkets realisering.


Ludger Hegge, skoleleder Emil-Possehl-Schule i Lübeck, holdt også tale ved indvielsen.



Andreas Frenz, Europa-koordinator på Emil-Possehl-Schule i Lübeck



Kathrine Monsrud Ekelund, formand for Bevillingsudvalget i Borgerprojektfond-Bürgerprojektefonds under Interreg Deutschland-Danmark


Billedkunstner Morten Bech Jensen 


Lasse Peter Rodewald, kultur- og pressechef ved den tyske ambassade i København


Danske og tyske lærlinge og erhvervsskolelever har i fællesskab bygget det nye kunstværk. Ved indvielsen var de også inviteret med på sejltur med Friheden, hvor formanden for Næstved Bevaringsforening Ole Kjærulff undervejs holdt et oplæg om havnen. 


Fotos: ISO 4700 Photography - Jan Christensen
Tekst: Jan Christensen





Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved